I den mørke have fandt Twig noget, der lyste. Det var en lille stjerne, som var faldet ned fra himlen. Blink, blink. Den sov trygt i det kolde græs. Twig rørte ved den med sin bløde mælkebøtte-stav. Shhh, lille stjerne.
Nola kom snigende på sine hvide poter. Hun kiggede på stjernen med sine store, gule øjne. Ggab! Nola var meget træt, men hun ville hjælpe sin nye ven. Græsset var vådt og koldt. Den lille stjerne havde brug for varme.
Twig og Nola ledte efter noget blødt. De fandt store, brune blade og røde blade. Knas, knas, sagde det under poterne. Twig samlede bladene i en fin bunke. De byggede en lille, rund seng midt i den natteblå have.
Nola skubbede de tørre blade hen til stjernen med sin lilla hale. Twig løftede forsigtigt stjernen op. Den var let som et lille suk. De lagde den forsigtigt ned i den lune seng. Nu lå stjernen godt og blødt.
Twig brugte sin hvide mælkebøtte-stav til at putte stjernen. Han dækkede den med et gyldent blad, som var det en dyne. Nola gav et kæmpestort gab. Hun lagde sig helt tæt op ad stjernen. Spind, spind, lød det fra Nola.
Stjernen lyste med et varmt, gult skær. Haven var helt stille under den store måne. Twig, Nola og den lille stjerne lukkede deres øjne sammen. Alle sov nu trygt og godt i den bløde seng af blade. Godnat, lille have.