Zog, den grønne drage, og hans bløde ven Bubu gik gennem den solrige eng. Græsset kildede deres fødder. Pludselig stoppede Zog. Midt i alt det grønne lå en stribet sok. Den var rød og gul og helt alene. "Sikke en skat!" udbrød Zog. "Er det en hat? Er det en seng? Lad os se, hvor den ender hen!"
Zog trak den stribede sok ned over sine korte orange horn. "Se mig! Jeg har en flot hat!" råbte han glad. Men hov! Sokken var alt for lang. Den faldt ned over hans store ravgule øjne, så han ikke kunne se noget. Bubu fnisede forsigtigt, da Zog snublede over en stor mælkebøtte. Det var en meget fjollet hat.
Et lille piv stoppede Zogs vraltende dans. Han løftede sokken fra sine øjne og kiggede ned. Der, i det høje græs, sad en lille mus ved navn Pips. Pips rystede af kulde og holdt stramt om sin egen hale. Zog kiggede spørgende på Bubu. Hvad skulle de gøre med den varme sok?
Bubu trådte tættere på og hviskede blidt: "Måske er det ikke en hat, Zog. Måske er det en lille sovepose." Bubu holdt forsigtigt sokken åben for Pips. Zog mærkede på sine varme horn. Den lille mus rystede stadig. "Er det en hat? Er det en seng? Lad os se, hvor den ender hen!"
Zog tog hurtigt den stribede sok af sit hoved. Han smilede bredt til Pips, mens Bubu kiggede spændt på. Zog hjalp den lille mus med at kravle ind i det lune stof. Pips puffede til sokken og krøb helt ned i bunden. Her var der trygt og varmt. Musen krøllede sig sammen og lukkede øjnene.
Pips gav et taknemmeligt piv og faldt i søvn med det samme. Zog og Bubu sad stille i græsset og passede på deres nye ven. De følte sig helt varme indeni, fordi de havde truffet et godt valg. Solen gik langsomt ned over engen, og de to venner gav hinanden et dejligt kram. Det var en rigtig god dag.