Der var engang en dreng, der hed Echo. Echo havde en meget skarp frisure, et par kæmpestore hovedtelefoner om halsen og en hjerne, der altid sitrede af gode idéer. Men i dag var Echo ikke glad. Ved du hvorfor? Fordi de voksne havde lagt noget på hans tallerken... noget GRØNT. Der lå tre lange bønner og en lille kvist broccoli, der lignede et surt træ. ”Adr,” tænkte Echo. ”Det smager jo bare af... nå ja, græs!”
Men Echo var ikke en dreng, der bare gav op. Han fik en idé! Ding! Han løb ned i kælderen og fandt de største papkasser, han kunne bære. Han hentede sin gaffatape og sine magiske hovedtelefoner. Skritsj-skratsj! Han klistrede kasserne sammen, satte sine hovedtelefoner fast som et kontrolpanel og tegnede en stor, rød knap på siden. ”Damer og herrer,” råbte Echo til de tomme vægge, ”mød Den Store Grøntsags-Transformer!”
Echo lagde forsigtigt en lillebitte gulerod ind i maskinen. Han trykkede på knappen. Bip-bop-VROOM! Maskinen rystede og lyste i alle regnbuens farver. Ved du, hvad der skete? Ud trillede et lille, funklende lilla rum-bolsje! Det smagede af solskin og stjernestøv. Echo grinede. Zap! En bønne røg ind og blev til en grøn lakrids-astrerode. ”Mums!” sagde Echo. Men så fik han lyst til endnu mere fart. Han trykkede på den store 'Turbo-knap'. BUM-BADA-BUM!
Pludselig gik maskinen amok! Køleskabsdøren fløj op, og alle ærterne røg ud. Kan du gætte, hvad de blev til? De blev til små, lysende hoppebolde! Boing! Boing! Boing! De hoppede rundt i hele køkkenet. Et kålhoved forvandlede sig til en kæmpe planet af lakrids, der svævede lige under loftet, og tomaterne blev til små, røde raketter, der sagde Whuuuush! hvorefter de landede i gardinerne. Køkkenet lignede en hel galakse af slik, men det var også lidt af et rod!
Echo kiggede på kaosset. Han indså nu, at hvis man kun spiser stjernestøv og rum-bolsjer, har man ikke meget energi til at danse og bygge robotter. Han havde brug for lidt balance. Han tog fat i sine hovedtelefoner og drejede på en lille usynlig knap. Klik! Han indstillede maskinen på 'Hygge-Mode'. Med et blidt Puf! faldt de svævende planeter til ro. Nu lignede de næsten almindelige grøntsager igen, men de glimtede stadig en lille smule, som små skatte.
Echo inviterede hele sin familie ud i køkkenet. Det smagte fantastisk! Gulerødderne smagte stadig af gulerødder, men med et lille pift af magiske jordbær. Broccolien smagte som små træer fra en fremmed planet. Og Echo? Han sad med sine hovedtelefoner og trommede en glad rytme på bordkanten. Han vidste nemlig, at med lidt papkasser og en god fantasi, kan selv de kedeligste grøntsager blive til et vildt eventyr. Og sådan gik det til, at aftensmaden blev det sjoveste i hele galaksen. Slut, prut, finale!