Solen går ned bag de grønne bakker. Hej hej, sol! Zoe vinker med sine små hænder. Hvor mon de små kaniner sover, når månen kommer frem? Bramble retter på sit grønne tørklæde. Hop, hop, sov sødt. Lad os kigge!
Tiptop, tiptop. Zoe og Bramble lister hen til de store, gule solsikker. De møder Fru Kanin, som gumler på et blad. Sniff, sniff, siger hendes lille næse. Hun peger mod en gammel træstamme. Hop, hop, sov sødt. Er de der?
Bramble kigger ind i den hule stamme. Men hov? Der er ingen kaniner, kun en bunke blødt mos. Så hører de en lyd. Hop, hop, hop! Det kommer helt ovre fra havelågen. Zoe smiler. Hop, hop, sov sødt. Vi følger efter lyden!
Bag et kæmpe, grønt kålhoved finder Zoe og Bramble alle de små kaniner. Deres lyserøde næser bevæger sig så hurtigt. Sniff, sniff! Kaninerne hopper hen til det store, gamle egetræ for at finde deres seng. Hop, hop, sov sødt. Følg med!
Se! Kaninerne putter sig sammen i en varm bunke af blød pels og tørt hø. Det ser så rart ud i den mørke hule. Bramble gaber højt. Han tager sit store, bløde tørklæde omkring sig selv og Zoe. Hop, hop, sov sødt.
Stjernerne lyser på den mørke nattehimmel. Alt er helt stille i den sovende have. Zoe læner sig op ad Brambles bløde, brune pels. Nu lukker de begge deres øjne og drømmer søde drømme. Hop, hop, sov sødt. Godnat, lille ven.