Der var engang en lillebitte ninja-pige, der hed Shiki. Shiki var ikke helt som alle andre, for hun var en kattepige! Hun havde de blødeste, sølvfarvede ører, der kunne vippe – vip, vip – og en lang, flot hale, der sagde svish, når hun løb stærkt. Oppe på hendes pande sad et skinnende bånd af metal med et helt særligt tegn: en cirkel, der var halvt sort og halvt hvid. Det er et tegn for balance og ro, ligesom når man sidder helt stille og kigger på en sovende missetat.
Men Shiki var ikke ret stille i dag. Nej, Shiki var fuld af 'zap' og 'fjuuuv'! Hendes tanker hoppede rundt som små vilde bolde, og hendes hale kildrede så meget af energi, at hun slet ikke kunne stå stille. Hun ville så gerne lære at være rolig, ligesom tegnet på hendes pande. Derfor satte hun kursen mod den Magiske Have, hvor de svævende sten bor.
Da Shiki kom til haven, så hun noget helt fortryllende. Midt i en spejlblank sø lå der farvede sten og svævede lige over vandet. Der var røde sten, blå sten og solgule sten. "Ih!" råbte Shiki og tog et kæmpe spring. Boing! Men hov? Da hun landede på den første sten, begyndte den at vippe. Vippe-vappe, vippe-vappe... plask! Stenen tippede, og Shiki fik våde poter. Øv også!
Hun prøvede igen. Tjep, tjep, tjep! Hun løb hurtigt hen over de farvede sten, men stenene dansede og hoppede under hende. Det larmede og plaskede, og de små vandliljer i søen fnisede så meget, at vandet lavede bobler. Shiki satte sig ned på græsset og sukkede. Hendes sølvfarvede ører hang lidt. Hvordan kunne hun dog finde balancen, når alt bare hoppede?
Lige ved siden af Shiki mærkede hun noget bevæge sig meget, meget langsomt. Det var Mester Snegl. Han bar sit lille hus på ryggen og så meget tilfreds ud. "Lille Shiki," sagde han med en stemme så blød som fløjl. "Du har for meget fart på. For at finde roen udenpå, skal du finde roen indeni. Prøv at trække vejret sammen med mig."
Kan du hjælpe Shiki med at trække vejret? Lad os prøve. Vi trækker vejret ind gennem næsen... huuuuuu... og puster langsomt ud gennem munden... foooooo. Igen. Huuuuuu... og foooooo.
Shiki lukkede øjnene. Hun mærkede, hvordan hendes vilde 'zap'-tanker faldt til ro. Hendes hale stoppede med at vippe, og hendes sølvfarvede hår faldt blødt ned over skuldrene. Nu føltes hun let, ligesom en lille fjer. Hun rejste sig forsigtigt. Hun kiggede på en blå sten. Tip-tap – hun satte en pote på den. Stenen lå helt stille. Tip-tap – den næste pote kom på en gul sten. Denne gang sagde det ikke 'plask', men bare et lille, fint puf.
Shiki bevægede sig nu over søen som en lille dansende sky. Hun mærkede balancen i hele sin krop. Da hun nåede midten af haven, skinnede symbolet på hendes pandebånd med et varmt og rart lys. Hun havde fundet det! Den hemmelige stilhed.
Nu vidste Shiki, at hun både kunne være en hurtig ninja og en meget rolig kat. Hun var den dejligste blanding af begge dele. Og da solen begyndte at gå ned over den hviskende bambusskov, krøllede hun sin hale sammen om sig selv, lukkede sine øjne og faldt i søvn med et lille, lykkeligt spinden. For nu var der helt ro, både indeni og udenpå.
Og sådan gik det til, at alt blev præcis, som det skulle være.