Nova stod på en blød, svævende sky. Hun prøvede at snurre hurtigt rundt som en komet, men hun følte sig kluntet. Hendes stjernelys lyste kun svagt, og hendes kjole funklede næsten ikke. Echo og Pip kiggede på hende. Nova sukkede dybt. Hun ønskede bare, at hun kunne danse hen over den mørke nattehimmel.
Echo smilede og tog sine store hovedtelefoner på. Han lyttede efter lyden fra hele universet. Pludselig hørte han noget! Det var stjernernes hjerteslag, der sagde dunk-dunk. Echo begyndte at klappe i takt til den magiske rytme. Han ville hjælpe sin ven med at finde sin egen musik, så hun kunne danse igen.
Pip så, at Nova manglede et sted at træde. Musen holdt sin lysende lanterne højt op. Små cirkler af lys landede på skyen som trædesten. Nova tog et lille, forsigtigt skridt. Echo sang: "Klap, træd, lys så klart, dans i mørket med fuld fart." Nova var stadig bange for at falde.
Nova prøvede at hoppe fra den ene lyscirkel til den næste. Echo klappede højere og højere. Men pludselig snublede Nova! Hendes hår med de mange stjerner blev filtret helt sammen. Hendes hjerte hoppede af skræk, og hun var lige ved at græde. Pip kiggede bekymret på sin ven, der næsten gav op.
Pip løb hen til Nova. "Se, Nova! Lyset gemmer sig inde i dig." Nova mærkede modet vokse, og hendes kjole begyndte at stråle. Hun snurrede hurtigere og hurtigere. Echo sang igen: "Klap, træd, lys så klart, dans i mørket med fuld fart." Nova strøg nu hen over himlen som en rigtig, lysende komet.
De tre venner jublede højt sammen. Himlen var nu fuld af farver og stjernestøv. Nova, Echo og Pip satte sig tæt sammen på den bløde sky. De kiggede på de smukke spor efter dansen. Nova følte sig både modig og glad. Hun var lykkelig for, at hendes venner havde hjulpet hende.