Der var engang en lillebitte skovalf, der hed Twig. Twig havde hår af flettet græs og en blød flyverdragt lavet af grønt mos. Han gik altid med en vandrestav, der lignede en kæmpestor, hvid mælkebøtte. Pust! Hvis man pustede til den, ville frøene flyve, men Twigs mælkebøtte forblev altid helt hvid og fin.
En morgen, da solen lige var vågnet, hørte Twig en lyd. ”Uhuhuhuuu!” lød det inde under et stort kløverblad. Det var Hr. Græshoppe, der græd. Han gned sine lange ben sammen, men der kom ingen musik. Han havde mistet sin elskede violin! Og i aften var der jo det store insektbal. ”Hvem har lånt min violin?” sukkede han.
Twig så straks ned i det våde græs. Se! Der var små, glitrende fodspor i duggen. De sagde ”Hoppeti-hop, sik-sak!” gennem engen. Twig tog sin mælkebøttestav og pegede. ”Se selv,” sagde han. ”Vi må være detektiver. Vil du hjælpe mig med at finde sporene?”
Twig luskede afsted. Sshhh, sagde græsset mod hans mosdragt. Han mødte Fru Snegl. ”Har du set violinen?” spurgte Twig. Fru Snegl tyggede langsomt på et blad. ”Nej,” sagde hun, ”men jeg så noget sølvfarvet glimte ved den hule træstamme.” Twig brugte sine skarpe ravsøjne. På en lille tornebusk hang en sølvtråd. Og masser af glimmer! Hvad tror du, det betyder? Hvem laver mon sølvtråde?
Sporene førte direkte hen til en gammel, mørk træstamme. Inde fra stammen kom en lyd: ”Bum-bi-lum, fili-bum.” Det lød slet ikke som en violin. Twig krøb forsigtigt tættere på. Knas! sagde en lille kvist under hans fod. Han kiggede ind i mørket, og hvem tror du, han så? Det var en lille, klodset edderkop med otte ben.
Den lille edderkop sad og prøvede at spille på violinen, men den sagde bare mærkelige lyde. ”Undskyld,” peb edderkoppen. ”Jeg ville bare så gerne lære at lave smuk musik som Hr. Græshoppe.” Twig blev slet ikke vred. Han smilede sit varmeste smil. Han vidste nemlig, at det er meget bedre at spørge end at låne uden lov.
”Ved du hvad?” sagde Twig venligt. ”Hr. Græshoppe har brug for sin violin til festen. Men du har jo otte ben! Du kan blive den bedste trommeslager i hele skoven.” Den lille edderkop blev så glad, at han hoppede hele vejen tilbage til engen sammen med Twig. Boing, boing!
Hr. Græshoppe fik sin violin tilbage, og ved det store bal spillede han den smukkeste sang. Den lille edderkop spillede med på en tromme af en agernskal – bam, bam, bam! Og Twig? Han lænede sig op ad sin mælkebøttestav og kiggede på månen. Og sådan gik det til, at alt blev helt rigtigt igen. Nu skal vi også sove. Godnat, lille detektiver.