Zoe finder en stor gul bus i laden. Bussen er støvet, men den skinner blidt. Zoe rører ved det magiske rat. Blink, blink! Bussen vågner med et varmt lys. Brum-brum, brum-brum. Den er blød og venlig som en stor bamse.
Bussen letter langsomt fra gulvet. Ud af laden flyver de, højt op mod den blå himmel. Vrum-vrum, zoom-zoom! Zoe griner og kigger ned på sin bondegård. Alt er lillebitte dernede. Vrum-vrum, vi flyver så højt op i det blå.
Nu er de helt oppe ved de hvide skyer. Skyerne ligner store, bløde puder af vat. Bussen lander forsigtigt på en sky. Hop, sagde det! Zoe mærker de bløde sky-puder mod sine hænder. Det føles som at røre ved en drøm.
Zoe og bussen leger fangeleg mellem de hvide toppe. Bussen danser let som en lille boble i luften. Vrum-vrum, zoom-zoom! De svæver rundt i den varme sol. Verden er så smuk og lys heroppe over de grønne træer.
Solen begynder at gå ned. Bussen nynner en rolig sang for Zoe. Den daler langsomt ned, ned, ned. Helt tilbage til den trygge lade på gården. Bussen lander blødt i det tørre hø. Pust, siger den trætte, gule bus.
Zoe lægger sig til at sove i det varme hø. Bussen summer en stille vuggevise ved siden af hende. Zoe smiler til stjernerne og lukker sine øjne. Tak for turen, søde bus. I morgen skal vi flyve igen. Godnat, lille Zoe.